Fysio Flow

Fysio Flow handler om at stimulere glidet mellem de forskellige lag - gøre fascien varm, eftergivelig og bevægelig og stimulere kroppens ro- og hvile-system.

Fysio Flow er en træningsform udviklet i Danmark, der arbejder med kroppens bindevæv - kroppens fascier - med det formål at øge bevægeligheden og aktivere kroppens ro- og hvilesystem.

Inde under huden ligger kroppens mange lag. Der er for eksempel den dybe fascie, som er en våddragt, der ligger mellem hud og muskler, fascier omkring hver muskel samt fascielag som ses nøje organiseret inde i musklerne. Alt i alt har glidet mellem disse lag - i "The Sliding System" der hvor væv møder andet væv - en stor betydning for vores bevægelighed.

Ved inaktivitet, stress og stillesiddende arbejde nedsættes glidet mellem de forskellige lag, den fascielle våddragt bliver stiv og tør - og bliver vanskeligere at bevæge.

Tilmelding pr mail: kh.fys@mail.dk

Spørgsmål til Karin på 46404233